
Alle kan få fodsvamp, men nogle grupper er mere sårbare end andre. Se nedenfor.
Diabetes
Diabetikere bør være meget forsigtige med fodsvamp, fordi deres svækkede nervesystem ikke altid registrerer vabler og sprækker på foden, og deres dårlige blodomløb betyder, at det tager længere tid for sårene at hele. Dette udsætter diabetikere for fodsvamp såvel som bakterieinfektioner, der kan have mere alvorlige konsekvenser. Derfor bør diabetikere undersøge deres fødder regelmæssigt for sprækker og vabler.
Motion
Fodsvamp er meget almindeligt blandt sportsfolk, fordi det varme og fugtige miljø i lukkede sportssko og -støvler giver gode vækstbetingelser for fodsvamp. Desuden opholder sportsfolk sig ofte i omklædningsrum – barfodede. Husk at vaske og tørre fødderne omhyggeligt efter hver træning, og vask træningsskoene (hvis de kan tåle det) og strømperne regelmæssigt. Svømmere får oftest fodsvamp ved at gå barfodet i svømmehallen og omklædningsrummet – brug badesandaler, så undgår du smitte.
Særlige arbejdsbetingelser
De, der bruger omklædningsrum til at skifte til uniform, fx politi, soldater og bygningsarbejdere, er meget sårbare mod fodsvamp. Giv fødder en pause til frokost, gå med bomuldsstrømper og sko af læder, ruskind eller lærred – det tillader fødderne at ånde. Undgå at bruge de samme sko hver dag om muligt. Vask fødderne regelmæssigt, hvis du går barfodet.