Lamisil creme

Det er helt almindeligt, at du stadig har spørgsmål om fodsvamp og behandlingen deraf. Vi håber, at vi kan besvare dem i denne liste over hyppigt stillede spørgsmål.

FAQs
Kan jeg holde op med at bruge Lamisil® creme, så snart mine symptomer forsvinder?

Nej. Bare fordi Lamisil® creme har lindret dine symptomer, betyder det ikke, at infektionen er væk. Det er derfor vigtigt, at du anvender Lamisil® creme som anvist.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg glemmer at påsmøre cremen?

Smør den på, så snart du kommer i tanker om det og fortsæt behandlingen som anvist. Du skal ikke påsmøre dobbelt mængde.

Skal jeg forvente at få bivirkninger?

De fleste får ingen bivirkninger. I sjældne tilfælde er folk overfølsomme over for det aktive stof. Hvis du får en overfølsomhedsreaktion, skal du fjerne cremen med rigelige mængder vand eller med hospitalssprit. Vask og tør så fødderne og kontakt lægen. Hvis du synes, at produktet irriterer eller udtørrer din hud, skal du spørge din læge eller apoteket til råds.

Hvor mange gange om dagen skal jeg anvende Lamisil® Creme?

For at behandle den simple form for fodsvamp, der opstår mellem tæerne, skal du påsmøre Lamisil® Creme én gang dagligt i en uge.

Smitter jeg stadig, når jeg er startet på behandlingen med Lamisil® Creme?

Det kan godt være, at du stadig smitter efter behandlingens start. Det er vigtigt, at du bruger cremen som anvist, for at kurere fodsvampen helt: Én gang om dagen i en uge.

Jeg har kun symptomer på den ene fod, så hvorfor skal jeg behandle begge fødder?

I 80 % af alle tilfælde af fodsvamp er begge fødder inficeret – også selvom du ikke har symptomer på begge fødder. For at være sikker på at kurere fodsvampen og forebygge nye infektioner, skal du bruge Lamisil® Creme som anvist.

Det er kun området mellem mine tæer, der er inficeret. Hvorfor skal jeg stadig påsmøre cremen på hele foden?

Selvom du ikke kan se det, er det meget sandsynligt, at infektionen har spredt sig til andre dele af foden. For at være sikker på at kurere svampen helt og forebygge nye infektioner, skal du påsmøre Lamisil® Creme som anvist.

Er det sikkert at bruge Lamisil® Creme, hvis jeg er gravid eller ammer?

Kontakt lægen, hvis du får fodsvamp, mens du ammer eller er gravid. Mødre, der ammer, bør ikke bruge Lamisil® creme.

Hvad kan jeg ellers gøre under behandlingen af fodsvamp?

Vask dine fødder dagligt og tør dem godt bagefter. Du bør også udskifte håndklæder, vaskeklude og strømper hver dag under behandlingen. Og sidst men ikke mindst skal du undgå at kradse på de berørte områder. Det kan få svampen til at lande på andre overflader og dermed medføre en ny infektion.