Behandling af fodsvamp

Fodsvamp forsvinder ikke af sig selv, men der findes håndkøbsmidler mod svamp, der kan behandle de fleste infektioner. Hvis du behandler fodsvamp med en creme eller gel mod svamp, og hvis du følger nogle enkle råd om, hvad du skal gøre og ikke gøre, kan du behandle fodsvamp – og være sikker på fuldstændig og hurtig helbredelse.

Behandlingsmåder

Hvis du har tegn og symptomer på fodsvamp, har du brug for et lægemiddel mod svamp til at behandle det.Håndkøbsmidler giver tilstrækkelig effekt på de fleste infektioner, så du skal starte med at tage en tur på apoteket. Her kan du vælge imellem forskellige behandlingsformer – gel eller creme – med forskellig behandlingsvarighed. Afdæk dine behov og vælg det produkt, der passer bedst til din livsstil.

Metoder til behandling af fodsvamp – Lamisil®
Hvad du skal gøre og ikke gøre

Når du har fodsvamp, er der nogle klare retningslinjer for, hvad du skal gøre og ikke skal gøre. Hvis du følger dem, kan du hurtigt helbrede fodsvampen helt.

  • Du skal bruge din medicin i hele behandlingsperioden. Læs vejledningen vedrørende behandlingsvarigheden i pakningen.
  • Du skal ikke stoppe med at bruge svampemidlet, selvom symptomerne er forsvundet.
  • Du skal vælge den rette behandling for dig. Hvis du for eksemple synes, at behandlingen forstyrrer dine daglige rutiner, kan du overveje at bruge et middel, der kun skal bruges én gang dagligt.
  • Du skal indhente information om forebyggelse af fodsvamp og om glade, raske fødder.
  • Du skal holde dine fødder tørre – særligt mellem tæerne.
  • Du skal søge læge, hvis du får tilbagevendende infektioner, eller hvis en infektion ikke forsvinder efter behandling.
  • Du skal ikke forsøge at behandle fodsvamp med fugtighedscreme: Kun et svampemiddel kan behandle den.
  • Du skal ikke glemme: Fodsvamp er en almindelig fodlidelse, der rammer millioner af mennesker.
  • Du skal behandle begge fødder – i 80 % af alle tilfælde er begge fødder smittede.
  • Du skal huske, at fodsvamp kan behandles.
Hvornår du skal søge læge

De fleste tilfælde af fodsvamp kan behandles helt med et håndkøbsmiddel fra apoteket.

Hvis du prøver et håndkøbsmiddel mod svamp, og symptomerne ikke bliver bedre, eller hvis de bliver værre, skal du søge læge. Kontakt også lægen, hvis du får nye symptomer, såsom hævelse, omfattende rødme eller væskende blærer.

Husk på, at diabetikere straks skal søge læge, hvis de få tegn og symptomer på fodsvamp.

Hvornår du skal søge læge – Lamisil®